Tilbage til Historier MTBGravelLandevejUrbanKids

10 grunde til at elske KinetiCore

31 Mar 2022

Derfor bør alle cyklister kende til Lazers nye indbyggede hjelmbeskyttelsesteknologi.

Det er ikke nogen nem opgave at føre beskyttelse af cyklister et skridt fremad. Generelt er cykelhjelme blevet lettere og beskytter bedre, men de fleste har beskyttelse mod roterende slagpåvirkninger som en tilføjelse snarere end som en indbygget del af selve hjelmen.

Lazer besluttede at glemme dogmerne om beskyttelse. De ville skabe hjelme med bedre beskyttelse indbygget i selve hjelmen.

Og efter et årti med eksperimenter, vedholdenhed, utallige simuleringer, inspiration og innovation ligger resultatet klar i form af KinetiCore, en helt ny reference inden for beskyttelse.

Hjelmene med KinetiCore byder ikke bare på bedre beskyttelse mod ulykker, de har også en række nye fordele og funktioner, der vil appellere til alle slags cyklister, fra landevejsryttere, som vil barbere sekunder af deres tider, til mountainbikere på singletrack og skovspor og cykelpendlere på udkig efter bedre komfort og beskyttelse i den tætte trafik på vej til kontoret.

I det lys bringer vi her 10 gode grunde til at elske KinetiCore:

1. Bedre beskyttelse mod slag

Udviklings- og designteamet hos Lazer har i flere år undersøgt forskellige former for slagpåvirkninger og hvilken betydning, de kan have for en cyklist.

Vha. unik simuleringssoftware kunne udviklingsteamet teste deres designs begrænsninger virtuelt og udsætte dem for direkte såvel som roterende slagpåvirkninger.

Et eksempel på en direkte slagpåvirkning er en løs sten, der rammer en hjelm oppefra. Det er et mere sjældent tilfælde, men en hjelm skal kunne beskytte mod denne type slag. Roterende slagpåvirkninger sker, når en cyklist er i bevægelse og kolliderer med en hård overflade som fx en vej. Kraften ved slaget kan få cyklistens hjerne til at bevæge sig i kraniet og føre til alvorlig tilskadekomst. Lazer fokuserede mest på at beskytte mod denne type slag.

KinetiCore er resultatet af et årtis søgen efter en ny og bedre teknologi. Det beskytter mod både direkte og roterende slag takket være unikke blokke af EPS-skum, der kaldes Controlled Crumple Zones. De bliver mast sammen ved kraftige påvirkninger og absorberer den energi, der ellers ville ramme cyklistens hjerne.

2. Beskyttelse til alle

Fra starten ønskede Lazer, at KinetiCore skulle være tilgængeligt for alle typer af cyklister, i alle kategorier af hjelme og til alle aldre, inkl. de alleryngste cyklister.

Det betyder at man kan finde KinetiCore i hjelme til landevejsryttere, som ønsker beskyttelse med lav vægt, mountainbikere, som har brug for at føle sig ekstra sikre på tekniske spor og helt almindelige cyklister, som vil have en rigtig god allroundhjelm designet til fritidscykling i weekenden med venner og familie.

Pendlere er også dækket ind med KinetiCore-hjelme designet til daglig cykling i tæt trafik.

KinetiCore kan også findes i cykelhjelme til børn, uanset om de cykler selv med støttehjul, på løbecykel eller sidder i barnestol, cykelvogn eller ladcykel.

3. Testet af Virginia Tech

Under udviklingen og designet af KinetiCore udsatte Lazer den nye teknologi for Virginia Techs strenge, uafhængige og højt respekterede testproces til godkendelse af cykelhjelme.

Resultatet var en øjenåbner for udviklingsteamet, der virkelig demonstrerede KinetiCores potentiale. Det gav Lazer endnu flere 5-stjernede rangeringer oven i de imponerende 13 modeller med 5 stjerner, som allerede fandtes i det eksisterende sortiment, så brugerne kan være helt sikre på, at KinetiCore fuldt ud lever op til de mest krævende test.

4. Integreret. Ikke tilføjet

En stor forskel på KinetiCore og eksisterende teknologier til beskyttelse mod roterende slagpåvirkninger er, at det i modsætning til de andre systemer ikke er en tilføjelse – KinetiCore er indbygget i hjelmen. Det er der mange fordele ved. KinetiCores integrerede teknologi resulterer i lavere vægt, mere effektiv ventilation, bedre pasform og komfort samt et reduceret forbrug af plastik til fremstillingen. KinetiCore leverer sikkerhedsteknologi på næste niveau, som er BETTER BY DESIGN.

5. Lav vægt

Udover at give et endnu bedre beskyttelsesniveau var det vigtigt, at hjelmen fortsat holdt vægten nede. Flere og flere ryttere stiller krav om så lette hjelme som muligt – og med god grund. Lavere vægt kan øge komforten såvel som farten og aerodynamiken, så man bliver mindre distraheret, mens man cykler.

Med det i tankerne brugte designteamet flere år på at forfine prototype efter prototype og møjsommeligt reducere mængden af plastik og EPS-skum i konstruktionen og dermed nedbringe vægten.

6. Bedre ventilation

Sammen med den lave vægt kommer også forbedret ventilation. Alle cyklister har brug for, at der er en afkølende luftstrøm gennem deres hjelm, især når temperaturen – og stigningen – går opad.

Med indbygget KinetiCore kan hjelmene designes med innovative ventilationsåbninger, der fører kølig luft ind foran i hjelmen og varm luft ud bagtil. Det øger komforten, så man har én ting mindre at bekymre sig om, mens man cykler.

7. Generel komfort

Bedre generel komfort betyder mere tid på cyklen. KinetiCore øger rytterens komfort på flere måder: lavere samlet vægt af hjelmen, bedre ventilation og åndbarhed og mere præcis pasform på hovedet. Hjelmen justeres til brugeren med nye tilpasningssystemer som Turnsys og Scrollsys, der gør det nemt at skræddersy pasformen og aerodynamiken, selv mens man er på farten.

8. Reduceret plastikforbrug

Lazer har fokus på at finde nye måder at reduceret sit CO2-aftryk på og har analyseret, hvordan de som virksomhed kan formindske deres påvirkning af miljøet.

Da der ikke benyttes ekstra plastelementer til at fastgøre beskyttelsen mod roterende slag, og fordi mængden af EPS-skum desuden er mindre, kunne designteamet nå målet om bedre performance samtidig med at de reducerede mængden af plastikmateriale. Derfor er KinetiCore fremstillet med mindre plastikforbrug end tidligere sammenlignelige modeller.

9. Skabt af Lazer

Lazer har længe været en bannerfører for beskyttelse til cyklister og løbende nytænkt design af hjelme med fokus på stadig bedre præstationer i over et århundrede. Firmaet trækker på sin lange historie og ekspertise inden for beskyttelse til konstant at hæve niveauet af beskyttelse og komfort.

Lazers hjelme er lavet med input og inspiration fra professionelle cykelryttere, men de er designet til almindelige cyklister med komfort og beskyttelse på professionelt niveau. Med Lazer kan kunderne være sikre på at få optimal beskyttelse kombineret med præstationer i top.

10. Optimal balance mellem beskyttelse og præstationer.

Det har taget mange års finpudsning og strømlining at ramme den perfekte kombination af beskyttelse og avanceret ydelse. KinetiCore leverer denne optimale balance, så man kan cykle med vished om, at man er godt beskyttet, og at deres præstationer – uanset om de cykler på skovstier med hele familien eller i heldags cykelløb – kun bliver endnu bedre takket være deres hjelm.

KinetiCore. BETTER BY DESIGN.

play play
banner articlebanner article